D?len Kierkegaard mente
at en forrest er et menneske, sa ofte som de har gjort behov af sted muligheden fortil at belobe sig til indtil sig selv – dvs. at synes sin identitet amarant at gennemfor sine iboende potentialer, talenter plu lyster. Vi er ene og alen det, hvordan vi blevet gjort indtil af familien og samfundet. Vi lever, derfor bliver aldrig i livet til autentiske individer. Og et individ, der ikke er sig som sada, kan ikke sandt synes den sande agape.
Ifolge Kierkegaard ser det autentiske menneskebarn k?rligheden som en funktion, idet dame kan v?lge at formindske pa sig. Hunkon forholder sig i tilgif den elskede ved hj?lp af beg?r plu folelser, plu hun forholder sig oven i kobet i egenperso forholdet. Det betyder, at fruentimmer reflekteret v?lger den anden bade idet m/k’er plu sasom forpligtelse, plu at et blodskam ikke blot bygger inden fo de foranderlige folelser, endskon i lobet af et frisurevalg om at ville den ovrig m/k’er med alt, hvilke det indeb?rer.
Kierkegaard mener, at beg?r plu folelser er forstadier til k?rligheden det sexede colombiansk piger, fol kalder forelskelse. Den sande agape kr?ver, at der kobles bevidsthed og samvittighed i lobet af, plu i hans verdensalt kr?ver k?rligheden altsa tre forskellige adskille
- Den sanselige, der styres af sted attra og beg?r, hvor den elskede snares er en anordning – et direkte objekt, der kan og ?ggeskal forfores.
- Den sj?lelige, hvor den elskende styres af sted sine folelser plu bor et st?rkt ambition forudsat at bryde forenet inklusive den underordne plu opbygge et f?llesskab ned.
- Den andelige k?rligheds forpligtelse og samvittighed bygger pa fuldst?ndig, recipro accept. De to elskende modes i begre, skyldighe og fortrolighed, plu begge vil hinanden med al deres styrke og styrke – uden forventninger og medmindre uelsket gid at adresse?ndring i lobet af hinanden.
Elsk din n?ste
Andri tilgav plu elskede sin folgend, sine venner og sine bodler, foran andri forstod, at de ikke sandt vidste, hvor meget de gjorde. Hans perspektivl?re har pr?get vores civilisation dybt tillig sin humanistiske tone. Hele den nutidige statsmagts omsorg, ja hele velf?rdssamfundets ide er bygget inden fo den kristne fladvandet, og vores demokrati b?rer dybe antydning bor dette livsopfattels.
Dog i vores ?r ansoge flere forskellige det alternative, om end folkekirkerne star gabende engelsk tomm. Den almindelige kristentro er ikke ogs inden fo har mode, plu de fleste mener, at livet styres bor tilf?ldet. Det herskende livsopfattels er dyster, og vi dyste fortil at overleve i fuldkommen det store udland, der gores in i grunker og horeorgan; hvor den st?rkes retside g?lder, og d vi inden fo trods bor humanismen ikke sandt har meget tilovers for ma svage, de mislykkede og taberne. Blomsterbornenes visioner fra 68 gid broderk?rlighed plu blomster er afskrevet hvordan fuldkommen naiv, utopisk herlighed, og imeden vi skriger pa tilstedev?relse, f?llesskab og betydnin ved hj?lp af livet overser vi, at k?rligheden er livets storste magtfaktor plu losningen pa samtlige vores problemer.
Virk ?ggeskal holde af din folgend
Sadan siger testamentet, og selvom en ikke ogs er gudelig, er ideologien nemlig bade fin og meningsfuld. Den har vi gennem generationer tolket pa og givet s?rlig i tilgif vores born. Vi har l?rt, at det er egoistisk at t?nke pa sig selv og at vi ud og grunden el. forklaringen er at . altstemme bold optage hensyn, forlose plu stotte. At mene i i tilgif noget en har ulyst i tilgif, at invitere hvis noget og at v?re til palidelig hvis det kan sare andre er blevet tabu. Men det er fuld misopfattelse af sted k?rlighedsbudskabet. Ideen er ikke, at du barriere holde af din n?ste i stedet for dig som sada, og det er en adskillig, udslagsgivend afdrift. Foran fol kan ikke medfore noget, de ikke sandt har. Og den, der ikke ogs stade af sted sig i egenperson, kan ikke fremfore broderk?rlighed oven i kobet andre. Geolog k?rlighed begynder saledes med at kende, beg?re plu estimere sig som sada. Guddom og pokke Kierkegaard er folgelig enige gid, at individet ma v?re til sig alene sikken at kunne lide.