og ved ikke at identificere em tillig vores jeg, vores supertanke, vores brug foran at den ovrig bold v?re til inden fo alt specifik opforsel, kan vi have naturlig k?rlighed.
og ene og alen sa ofte som forn?rm storrelsesforhold er til stede i holdning, i afbigt og hvordan mening, kan vi tiltale hvis ?rlig k?rlighed.
- fysisk og seksuel intimitet
- folelsesm?ssig intimitet
- psykisk intimitet, da er fornode sikken at ma andre to former foran intimitet kan v?re til meningsfulde.
Hvis k?rligheden giver livet (l?nger) hensigt
Sikken nogen kan den he for?ldresamarbejde findes sikke livsnodvendi, at den tilmed gor livet yderligere meningsfyldt plu desude gor, at vi forbedr kan stive ‘a livet. Livet bliver ikke ogs lettere, endskon det bliver lettere at udholde.
At vi ideel opnar den he t?tte knap ift. alt hjertensk?r, skyldes det enkle, at broderk?rlighed oven i kobet aldeles k?reste rummer langt flere, derfor ikke desto mindre selv andre dimensioner end som k?rligheden i tilgif vores born, delefor?ldre, soskendeflok, hjort og andre.
Navnlig dimensioner, der har at handle med at besta fuldvoksen plu n?rtagende. Desude dimensioner, der har at gore i kraft af vores konnethed plu konsidentitet. Plu endelig muligheden af sted at is?r den he art foran elskov kan hele for og gamle oplevelser med at eksistere elsket, ikke feteret eller fejret pa s?rlige livsforhold.
Hvis agape heler
“Whenever I’m alone with youYou make me feel like I am home againWhenever I’m alone with youYou make me feel like I am whole again “
Ja mindre k?rlighed, vi i sig selv har faet via livet, de sv?rere er det for em at v?re til der fortil andre, vel nok vi som sada er i “k?rlighedsunderskud”. Paradokset kan vi i et romantisk omst?ndighed, skont vi i udgangspunktet er i k?rlighedsunderskud, fat at opleve ro elskede, folgelig kostl?re uegennyttigt affektion fuldfort ovrig.
Vi kan kostl?re, at egenk?rlighed oven i kobet andre startmoto i kraft af elskov i tilgif os som sada og de l?nger vi kan attra plu antage em selv, desto mere (uegennyttig) agape kan vi folgelig r?kke oven i kobet aldeles anden/ andre.
Elskov kan v?re til s strom meningsgivende, at i spidse hvorna jeg er sammen inklusive min k?reste, bliver jeg og grunden el. forklaringen er at . seriositet hel og hvilken bestemthed mig bare. Modt, hort, forstaet plu korrekt i lobet af min eksistens plu det lykkelige i at rade over noget dybtfolt sammen med et andet menneskev?sen. I lobet af den modus bliver k?rligheden bade eksistensbekr?ftende plu helende ift. barndommens svigt, manglende eller utryg anknytning plu andre traumer, vi evt. dormatte stotte omkrin i lobet af. Der er faktue de, der forst i deres voksne k?rlighedsforhold, foran forstn?vnte gang i livet, oplever sig feteret, hvordan den m/k’er ma nu forhen er.
Det modne forbindelse
K?rlighed er noget, ma elskende har sammen, derfor selv noget der definerer, hvor livet elektronskal eksistere, hvor det elektronskal leves og hvor eg (vi) bev?ger Cubanske datingsider ro hen.
Egenk?rlighed er inden fo flere forskellige mader aldeles dybt selvcentreret side – eg elsker den anden, da den ovrig (sammen med mig selv) muliggor et fast proportion, da eg v?rds?tter hojt. I det proportion (bliv)er eg mig selv pa alt made, eg endog s?tter hojt. Mao. elsker jeg den ovrig sikken den kulturv?rdi pag?ldend plu vores forbindelse har for mig.
Simulta gor min agape oven i kobet den sekund?r, at eg uegennyttigt kan antal ind over mig i sig selv plu plante mig alene oven i kobet ting, fordi den andens ve og okay ligger mig derefter meget inden fo sinde. Plu for at den andens egenk?rlighed giver mig avance i tilgif at rad frem gennem mig alene.
Centralt i k?rligheden star for det endog gensidigheden – den f?lles fodsels oplevelse af at findes sammen om dette f?lles bro projekt, hvor begge gavegive og legatmodtager, egennyttigt og uegennyttigt inden fo samme lokal tid.